Sådan øger du dit rådighedsbeløb

999uu156.jpg

Rådighedsbeløbet er det beløb du har tilbage (har til rådighed), når alle dine udgifter er betalt hver måned. Der kan være mange årsager til at man ønsker at øge sit månedlige rådighedsbeløb. Nogen ønsker ganske enkelt blot at få flere penge mellem hænderne til forbrug, nogen har måske ting de gerne vil og skal bruge flere penge, mens andre igen skal lave op til bankens krav om rådighedsbeløb. Bankerne har nemlig nogle krav til rådighedsbeløbet, hvis man fx skal investere i fast ejendom. Det svinger hvor meget det er, alt efter hvor mange i er i husstanden, om der er børn m.m. 

Nedenfor kan du læse mere om hvordan du helt konkret kan øge rådighedsbeløbet og skabe et større frirum i din økonomi, uanset hvilken årsag der ligger bag. Rådene er simple og lette at effektuere. 

Guld sparegris

Tjen flere penge 

Det første du kan gøre for at øge dit rådighedsbeløb, er ganske enkelt at tjene flere penge. Du kan skifte job, til et bedre betalt job eller du kan tage et ekstrajob ved siden af dit nuværende. Der findes mange eksempler på ”småjobs”, som kan udføres enten om eftermiddagen, om aften eller i weekenden, hvor du ikke i forvejen arbejder. Det kan fx være avisjobs, rengøringsjobs eller lignende. Mange bruger i dag også digitaliseringen som en måde at tjene penge. Man kan tage sig et arbejde der ikke er afhængigt af tid og sted, og hvor du kan arbejde direkte fra din computer. På denne måde kan man også udnytte tid, til at arbejde, når du alligevel ikke skal andet; om aftenen i sofaen eller i toget på vej frem og tilbage fra arbejde. Internettet giver mange muligheder for fleksibilitet og småjobs. 

Ved at tjene flere penge vil rådighedsbeløbet helt konkret og med det samme øges, og du vil kunne benytte dette øgede økonomiske frirum som du ønsker. 

Gennemgå dine udgifter 

Det næste du kan gøre for at øge dit rådighedsbeløb er at gennemgå dine udgifter en for en. Der kan meget hurtigt gemme sig overflødige udgifter, som kan skæres fra eller mindskes. Det kan ligeledes være at nogle udgifter kan forhandles til en bedre pris end dem du får i øjeblikket. Fx er forsikringer et område du ofte vil kunne spare penge på, hvis du investerer lidt tid i at sætte dig og kontakte andre udbydere og forhøre dig om pris. På nogle ting vil du også kunne benytte dig af online prisberegnere. På denne måde kan du indhente flere tilbud fra forskellige udbydere, og vælge det billigste. Alle udgifter vil kunne trænge til en gennemgang og du vil sikkert undres over hvor mange penge du i realiteten vil kunne spare. Det kan mæres med det samme på rådighedsbeløbet, idet der vil værre færre penge der skal trækkes til udgifter hver måned og du dermed vil ende ud med et større rådighedsbeløb.  

Brug af lommeregner

Lav et budget 

En sidste og mere indirekte måde at øge rådighedsbeløbet på, er ved at sørge for at dine faste udgifter bliver stabilt betalt. Dette sikres gennem et budget. Ved at lave et sådan samt oprette en budgetkonto sørger du for at du ikke en måned skal betale en stor regning og dermed får et meget lille rådighedsbeløb. Du beregner budgettet vil at tage alle dine årlige udgifter og dividere med 12. Dette beløb indsættes på budgetkontoen hver måned, således at du ved at pengene til udgifterne er sikret og er der til betaling. På denne måde sørger du for en stabil økonomi med større gennemsigtighed. Du ved automatisk hver måned hvad du har at gøre godt med, samt hvad dit rådighedsbeløb ender ud med at være. Vurderer du at rådighedsbeløbet herfra ikke er stort nok, må du skride til de to foregående punkter.