Sådan kommer du gennem en periode med arbejdsløshed

999uu156.jpg

I Danmark er vi så heldige, at ingen behøver at gå fra hus og hjem, fordi de for en tid mister deres arbejde. Derfor kan vi med forholdsvist stor ro i maven tage chancer såsom at starte egen virksomhed eller bare forlade vores arbejdsplads, fordi den gør os ulykkelige, uforholdsmæssigt stressede eller lignende. 

Uafhængigt af årsag er arbejdsløshed dog alligevel ikke nogen særligt rar følelse. Først og fremmest er det som oftest forbundet med en følelse af at have fejlet. Lige meget hvor sandt eller usandt det er, er hjernen opsat på at fortælle en, at man nu står uden egen indtægtskilde, fordi man på den ene eller den anden måde har fejlet.

Det første skridt er psykologisk

Hold hovedet højt

Det første skridt på vejen for at kunne komme igennem en periode med arbejdsløshed, hvad langt de fleste vil opleve i en eller anden grad, er derfor et meget psykologisk skridt. Det handler om at fortælle sig selv, at det er ok, forlige sig med sin nye identitet eller mangel på samme og så indstille sig på er periode som arbejdssøgende.

Selvom vi, som nævnt, er heldige at have et socialt sikkerhedsnet, så vi ikke skal bekymre os om at gå på gaden, kan arbejdsløshed dog også være associeret med en hel del økonomiske udfordringer. Kan du stadig betale alle dine lån tilbage, selvom du nu ikke har den samme indtægt, eller er det nok bare at begrænse forbruget? Trækker perioden med arbejdsløshed ud, bliver du med stor sandsynlighed nødt til at lægge dine finanser om på en eller anden måde. Mange er dog heldige at have en dagpengeplan i en eller anden udstrækning. 

Oekonomien

Vær skarp på det økonomiske

Det gør sig naturligvis kun gældende, hvis man er medlem af en a-kasse, hvad rigtig mange danskere dog faktisk er. Alligevel er det ikke sikkert, at du fuldt ud kender til regler, satser og meget andet, hvad den slags angår. 

Står du lige pludselig midt i arbejdsløsheden, kan det være smart at forstå dagpengereglerne. Det kan være den slags, der betyder, at du kan blive boende, selvom arbejdsløsheden trækker ud. Er du medlem af en a-kasse, kan den også være behjælpelig med meget andet end bare en pose penge hver måned. De fleste a-kasser tilbyder nemlig også kurser, foredrag og møder med arbejdsgivere. Vil du gerne hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet, er det bare med at tage al den viden, man kan få. Sådan kommer man nemlig bedst igennem en eventuel periode med arbejdsløshed.