Når du kigger på investeringer, er der to ting, der er vigtigere end alt andet: Lav risiko og højt afkast. Det er det, vi alle sammen leder efter. Med det in mente er der en investeringsform, der på det seneste, er begyndt at se rigtig fornuftig ud.
Crowlending, der også er kendt som peer-to-peer lending, er begyndt at få fodfæste i Europa, og der er en god sandsynlighed for, at det kun bliver større i løbet af de kommende år, og for dig som investor er det derfor et enormt interessant alternativ til aktieinvesteringer og obligationer.
Hvordan investerer man i lån?
Den typiske låneform man investerer i, er forbrugslån til privatpersoner. Det kan være nogen der har brug for et økonomisk boost, til at reparere taget på deres hus, eller anlægge ny terrasse. På den måde fungerer du ligesom selskaber som strakspenge.dk.
Det er den type lån, bankerne tjener allermest på, og i mange år har det været en investeringsmulighed, der har været forbeholdt bankerne, men det er så småt ved at ændre sig, så nu kan helt almindelige danskere investere i lån.
Som sagt har udlån til private tidligere været forbeholdt bankerne, men via crowdlendingplatforme kan helt almindelige danskere få adgang til lister over mennesker, der vil låne penge. Du udvælger selv et lån, og sammen med de andre investorer på platformen udlåner du penge til platformens debitorer.
Herefter betaler låntager penge og renter tilbage lidt efter lidt, og du får en andel i tilbagebetalingen hver måned, der svarer til dit udlån plus renter.
Invester i lån med buyback
En af de ting der for mange nok virker lidt usikkert, er det samme, der har gjort udbud af lån usikkert i årevis: Låntagere der stopper med at betale.
Rigtig mange platforme tilbyder heldigvis, at du kan investere i lån med garanteret buyback. Det betyder, at du er forsikret, hvis din låntager ikke længere betaler. Den måde det virker på, er at platformen køber lånet af dig inden for 60 dage af den udeblevne betaling. Det betyder til gengæld ofte at renten er lidt lavere end på lån uden buyback.
Markedet for crowdlending er stort
Det er lettere at investere i lån, end det er at investere i virksomheder, fordi du ikke behøver nogen særlig forudgående viden, for at investere. Der er ikke en mulighed for virksomhedskonkurs eller dårlige regnskaber, der i sidste ende hindrer dit afkast. Der er i stedet en låntager, der betaler tilbage hver måned, og markedet for låntagere er enormt.
På verdensplan er det næsten 39% af befolkningen, der står uden bank. Mange vil måske argumentere imod, fordi der er tale om borgere i udviklingslande, men det ændrer ikke på det faktum, at de står uden bank, og derfor ikke har adgang til ting som kredit og lån. Gennem crowdlending får de adgang til netop det, og i stedet for at det er bankerne der nyder godt af overskuddet, er det i stedet helt almindelige borgere.
Selvom det ikke er direkte nødhjælp, er crowdlending på den måde, både en mulighed for at du kan hjælpe mennesker, der har brug for det, og du kan endda tjene penge samtidig.