Er det en god ide at investere?

999uu156.jpg

Det er langt oftere rige folk der bliver fattige igennem investering end der er fattige folk der bliver rige.

At sikre dine investeringer mod evt. tab kræver at du har tilstrækkelig med resurser for at kunne ride en periode med nedgang ud. Uden at gå fallit. Det kræver som regel en hel del økonomiske reserver. Derfor er det mest folk som i forvejen er rige, som har succes med deres investeringer.

Et er sikkert som dag og nat: værdipapirer er konstant i bevægelse og de går både op og ned.

Betyder det så, at det er håbløst at ville investere hvis ikke du i forvejen har masser af penge?

valg

Forskellen mellem investering og gambling

Nej, det er helt sikkert ikke håbløst. Men det kræver at du ved hvad du gør. Først og fremmest skal du kende forskellen mellem investering og gambling. Fordi mange, især mange unge forveksler det ene med det andet.

Gambling, eller spekulation, er når du satser på held.

Investering er når du satser på viden og branchekendskab.

Mange at de tilsyneladende smarte ”investering apps” er rent faktisk gambling apps.

For eksempel Forex trading. Det er en af de mest populære ”investeringer” som der findes talløse apps til. Men det har slet intet med investering at gøre. Du investerer ikke i væksten af en valuta, men i forandringer i forskellen fra en valuta til en anden. Det kaldes spekulation som er finans-dansk for gambling.

At spekulere i valuta er rendyrket gambling. En enkel henkastet tweet fra fx den amerikanske præsident kan sende dollaren i en spiral. Både op eller ned. Og når dollaren bevæger sig, er alle andre valuta nødt til at reagere. Det er lige så uforudsigeligt som væddeløb eller roulette.

At investere betyder at satse penge på et emne der opfører sig forudsigeligt. I hvert fald så vidt som muligt.

smart investering

Vær smart, følg eksperterne

Hvis du som ikke rig privatperson vil investere gør du klog at følge eksperterne. Ikke Google adwords, men rigtige eksperter. Dvs. folk der påviseligt har succes med at investere. Dem findes der mange af. Mange giver også gerne gode råd, nogle endda gratis. Og langt de fleste vil sige det samme:

  • Invester aldrig mere end du har råd til at tabe
  • Spred dine investeringer mest mulig
  • Gør dig klog på det du vil investere i
  • Overvej en investeringsforening frem for at prøve lykken selv