Tips til at fejre højtider med henblik på økonomien

999uu156.jpg

For mange er de forskellige højtider noget, som gør ondt i pengepungen. Tænk bare på julen… Man skal købe fine gaver til alle i familien, købe juletræ, købe ind til et stort festmåltid og løbende bruge masser af penge på slik, marcipan og konfekt. 

Julen er bare én af de mange højtider, som vi danskere fejrer. Vi fejrer også fødselsdage i stor stil. Fødselsdage indebærer god mad, fødselsdagskager og gaver. Mange danskere fejrer også påske med påskeæg og påskepynt. 

Selvom højtider er utroligt hyggelige traditioner, kan de også være hårde mod økonomien. Få råd til hvordan du kan være mere økonomisk, når du fejrer fx jul. 

Økonomi

Alt med måde

I løbet af de seneste år er der en række traditioner, som er blevet gjort mere ekstreme. Julen starter tidligere år for år. Nu er det nærmest jul fra midten af efteråret. Dette gør også, at mange af de traditioner, som vi forbinder med jul, startes op tidligere. Dette kan gøre det dyrere at holde jul. 

Derudover har vi tendens til år for år at købe flere og større gaver. At lave et lidt mere overdådigt julemåltid. At købe ekstra mange gaver til pakkespil. 

Denne accelerering behøver du ikke sige ja til. Lyt til det gode, gamle udtryk ”Alt med måde”. Højtider er, hvad man gør dem til. 

Påskeæg

Det er det indre der tæller

Du kan godt vælge at sige fra overfor nogle af de krav, der stilles til dig under de forskellige højtider. Mange mennesker opdager, at ikke blot bliver det dyrere at fejre de forskellige højdepunkter, det bliver også mere stressende og krævende. 

Husk på at det er det indre, der tæller. Det er de værdier, som vi forbinder med de forskellige højtider, som er det vigtigste. I julen er det for eksempel at være gavmild og omsorgsfuld over dem, man holder af. Det er også at være venlig og åben over for fremmede. At smile til hinanden, at give en hånd med. 

Du behøver ikke være med på det ræs, som det kan være at holde jul for nogen. Tag en snak med din familie om, hvad I har lyst til. Dette er både billigere og rarere i længden. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *