Hvordan finder du de gode investerings apps?

999uu156.jpg

Det vrimler med investerings apps som du kan downloade til smartphone og computer. Talløse online guides fortæller dig hvor nemt det er at investere og hvor hurtigt du kan blive rig. Mange apps praler med at du hverken har brug for viden eller tid for at blive rig.

Passer det?

Investering i form for handel med aktier, obligationer o.l. har eksisteret i mange århundreder. Og rigtigt mange folk er blevet rigtigt rige med hjælp af gode investeringer.

Men rigtigt mange folk er også blevet rigtigt fattige med hjælp af dårlige investeringer. Så hvordan kan du være sikker på at ende som de første men ikke som de andre?

Det er gratis at love guld og grønne skove. Derfor kan så mange apps bare love dig det.

Den bedste sikkerhed er sund fornuft

Al investering indeholder et element af usikkerhed som gør at du både kan vinde og tabe. Nogle gange endda på samme tid. Her nogle grundregler:

  • Vær mistroisk – når det gælder penge kan du aldrig stole på nogen eller noget. Jo større løfterne, jo større chancen for at de er falske.
  • Brug hjernen, ikke maven – at bruge maven betyder at give efter for et sus. Når noget er tilstrækkeligt fristende, giver det sus i maven. Lad være med at basere investeringer på disse sus. Det har intet med investering at gøre, men er ren gambling.
  • Tjek hvad andre synes om en app inden du bruger den – en god app vil også få mange gode anmeldelser. Men vær kritisk, det er i dag så let at lave fup anmeldelser!

penge

Fup har det med at afsløre sig selv

Jo mere en app lover dig, jo mere kritisk bør du være.

Tjen penge hurtigt, uden at vide noget og uden at bruge tid på det? Tror du virkeligt at det er så nemt? Hvis det var, hvorfor er vi så ikke alle sammen rige?

Det er også vigtigt at tjekke hvem der står bag appen. Er det en seriøs bank, eller finansinstitution? Vær opmærksom på hvor appen kommer fra. En app som er udviklet til USA er ikke nødvendigvis meget nyttig her i Danmark, hvor der gælder andre regler.

Lyt til det gode råd fra eksperterne

Om du bruger apps til investering eller ej, der findes nogle gode råd som har vist deres værdi i det virkelige liv. De gælder alle slags investeringer.

De vigtigste er:

  • Invester aldrig flere penge end du har råd til at tabe
  • Spred dine investeringer mest muligt, læg aldrig alle æggene i en kurv
  • Gør dig klog på det du vil investere i. Om det er en virksomhed eller andet, du skal vide hvad du har at gøre med. Det er stort set alle eksperter enige i.
  • Kan eller vil du ikke bruge tid på at informere dig, lad være med at investere selv. Invester så hellere igennem en investeringsforening eller en bank.

investering